-Nova Scotia Duck Tolling Retriever
Nova Scotia Duck Tolling Retriveren:
Denne race kaldes i daglig tale også for: en Toller!
Oprindelse:
Tolleren er fremavlet i Canada i begyndelsen af det 19. århundrede og brugt som lokkende apporterende jagthund. Jægeren ligger i skjul, mens Tolleren dirigeres til leg i vandkanten, som lokker de meget nysgerrige ænder til, så de kommer på skudhold for jægeren. Derefter sendes hunden ud for, at apportere de nedlagte eller anskudte fugle. De fleste Tollere lever i dag som familiehunde, men det er vigtigt, at man i hverdagen med Tolleren, er opmærksom på de grundlæggende egenskaber, da man ellers får en hund som mistrives, ødelægger ting, bliver raskløse mv.
I 1982 kom de første 2 tollere til Damnark. Tolleren er stadig ikke en særlig udbredt race i Danmark; stadig kun omkring 1300-1500 tollere på nuværende tidspunkt.
Temperament:
Tolleren er en middelstor, adræt, aktiv/energisk, legesyg, intelligent, arbejdsom, udholdende hund, der rigtig gerne vil samarbejde med sin ejer. Tolleren er en venlig, følsom og for nogle individer, en smugle reserveret hund. Den er let at træne med positiv og venlig tilgang. Tolleren tåler ikke en hård tone. Vælger man en Toller i sit liv kræver det, at man er indstillet på dagligt, at bruge tid, energi og tålmodighed på både hundetræning og opdragelse. Dette både fysisk og mentalt fra hvalpestadiet og frem til livets slutning. Det med fokus på socialisering, lydighed, problemløsnings-opgaver, tricks som let kan gøres i det daglige i små intervaller fordelt over dagen. Derudover træningsformer som f.eks. agility, jagttræning, spor, ringtræning, mv.
Udover aktivering fysisk og mentalt er det lige så væsentligt, at have fokus på at lære hunden, at være i ro og at den ikke altid skal ”deltage i festen”. Dvs der skal være god balance mellem, at være aktiv og at være i ro. Hvis Tolleren er tilpas aktiveret både kropsligt/ mentalt, men også lærer at der skal være ”ro på”, får man en hund som vil indgå som et harmonisk, roligt, trygt og tillidsfuldt medlem af familien, som også gerne putter og hygger med store og små på gulv og i sofaen.
Tollerens udseende:
Tolleren har forskellige rødlige/orange pels. Normalt er der hvide aftegninger mindst et af følgende steder: poter, halespids, brystet og blis i panden/over næsen. Tolleren har ofte lyserød næse, læber og øjenrande - men kan også være sort. Ved ørene (øreflip og bag ørene) fremkommer lange lidt kreppede hår. Ved udstillinger forventes det, at disse lange hår er rykket af, så hundes hals og ørekant fremstår flot og nydeligt (må ikke klippes).
Tollerens pels mellem trædepuderne vokser sig langt. Her klipper man pelsen plan med trædepuderne, så den bedre kan holde sine porter rene. Også oven på porterne kan der komme lange hår, som pjusker sig. Disse klipper man af, så poten fremstår velplejet. Man må ikke klippe ind mellem tæerne.
Resten af pelsen skal kun vedligeholdes med børstning, da den skal fremstå som den naturlige hund. Alt efter, hvor meget pels netop din Toller har, kan det variere om det er behov for en daglig eller ugentlig børstning. Vask med shampoo er ikke nødvendig og frarådes. En tur i søen eller en hurtig tur under vandslangen/bruseren er tilstrækkelig.
Idealhøjde: Hanner over 18 mdr. 48-51 cm Tæver over 18 mdr. 45-48 cm. Der gives en tolerance på 2,5 cm over/under idealhøjden.
Vægt: Skal svare til hundens størrelse og knoglebygning. Som retningslinje kan angives 20-23 kg for en voksen han og 17-20 kg for en voksen tæve.
Trimning af ører:
Tolleren er en race, som får meget pjusket og lidt kreppet pels på og bag ved ørene. Det skal rykket af ved håndkraft, men kan også klippes.
Herunder billed-serie af før- og efter billeder samt en lille intro-video.
Trimning af poter:
Tolleren får en del pels under og imellem poterne. Også fanerne på poterne kan blive ret lange og pjuskede. Det skal trimmes/klippes med saks/fortynder og el. med en trimmemaskine.
Tolleren får en del pels under og imellem poterne. Også fanerne på poterne kan blive ret lange og pjuskede. Det skal trimmes/klippes med saks/fortynder og el. med en trimmemaskine.
Der vil være delte meninger om hvordan og hvor meget man trimmer en tollers poter/faner, men brug dette som inspiration og prøv jer frem med hvad I selv synes giver det pæneste resultat.
Såfremt det er svært, at finde ud af, hvordan du tilvænner din hund til en trimmer-maskine eller har udfordringer med, hvordan trimningen rent praktisk gribes an, så vejleder jeg gerne via telefon eller hvis I kommer forbi, så jeg kan vise det på jeres hund.
Et godt råd i forhold til udstilling. Klip/trim altid 14 dage inden en udstilling, så jeres Toller ikke ser alt for "klippet" ud på selve udstillingsdagen.
Herunder lidt billeder inden , under og efter trimmning incl. tekst under foto:
Arvelige sygdomme, som kan forekomme hos tolleren:
Genistik hos hunde er som hos mennesker. Det kan gå i alle retninger. De fleste gange går alt som det skal, mens der i få tilfælde, kan opstå genetiske fejl eller sygdomme. Nogle individer kan bl.a. være arveligt disponeret for forskellige sygdomme, hvoraf nogle udvikler sygdommen, mens andre ikke gør..... trods de er disponeret herfor. Ja, man kan undres, hvorfor der kan være et enkelt individ i en flok, som udvikler den ene eller anden sygdom, mens resten af flokken går fri. Men sådan er det også hos os mennesker, når vi kigger på slægt og genistik.
Vi kan som opdrætter teste for en del, men med genistik er der ingen garantier. Vi som opdrættere kan kun gøre vores bedste for, at sikre vores hvalpe bedst muligt ved, at overholde avlskrav og -anbefalinger med diverse sundhedsundersøgelser.
For at mindske risikoen for, at give noget videre til hvalpene skal man undgå, at avle på 2 hunde som er disponeret for samme sygdom. Det skal pointeres at toller-racen er ikke mere disponeret for eventuelle sygdomme end andre racer.
Vi du vide mere om avlskrav og -anbefalinger for racen, kan du finde mere om dette under fanebladet: Hvalpeplaner og scroll ned til underpunktet: Avlsrestriktioner og -anbefalinger.
HD - hofteledsdysplasi:
Hofteleddet består af en ledskål og et ledhoved. Ved HD ses der stræk af ledkapslen og ligamenter, så ledet bliver ustabilt og ledskålen og ledhoved ikke når ordentlig sammen. Det kan give slid på kanten af ledskålen og ligamenter kan komme i klemme eller blive revet over, med store smerter til følge. Typiske symptomer er, at hunden har svært ved at rejse sig op, er ustabil / slingrer i bagkroppen, sætter sig hurtigt ned, når den ikke er i bevægelse, den vil lave "harehop" med bagbenene under løb, der vil være nedsat udholdenhed ved løb, hunden vil være uvillig til at springe eller gå op/ned af trapper og der vil kunne opstå pludselig halthed på et eller begge bagben. En hund kan godt være arveligt disponeret uden nogensinde, at udvikle sygdommen. Er hunden arveligt disponeret og sygdommen udvikles, vil der ses tegn herpå, allerede i de første af hundens leveår. Udvikles der ikke symptomer i 8-24 måneders alderen, men først senere i livet, så er det tydeligvis miljømæssige faktorer, og traumer opstået pga. uheld, som er årsagen og ikke arvelighed som er synderen. Derfor er det også af meget stor betydning, at man tænker over, hvad man laver med sin hvalp og unghund i dagligdagen og til træning. Endvidere at man justerer de øvrige miljømæssige faktorer, der kan være medårsag til udvikling af slid på leddene. Netop det kan gøre en stor forskel jft. om en hund udvikler hofteledsdysplasi tidligt eller ikke. Dog vil alle hunde med tiden få slid på deres led, nøjagtig som vi mennesker også selvom der er taget hensyn op gennem opvæksten.
AD - Albueledsdysplasi:
Det er en unormal udvikling af albueleddet som kan give anledning til udvikling af slidgigt som følge af fejlbelastning på leddene. Det er en arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de negative miljøbelastninger, som den udsættes for, er afgørende for, om den udvikler slidgigt og i hvilken grad. Symptomerne starter typisk i 4 – 5 mdrs. alderen. De tidligste symptomer er stivhed i forbenene især efter hvile.
Ens for HD/AD:
Både HD og AD kan udvikles pga. miljømæssige risikofaktorer. En hund er meget blød i sine ledbånd / sener og muskulaturen er ikke så veludviklet i det første leveår. Det betyder også at der ikke er så meget til, at støtte og stabilisere knoglerne og vedhæftningerne. Derfor er det af stor betydning, at både opdrættere og hundeejere er bevidste om, hvilke risikofaktorer der kan spille negativt ind på hundens knoglesundhed. Her kan bl.a. nævnes underlaget i fødekassen, glatte gulve/underlag og overfodring. Derudover hvis man ikke skåner hundens led indtil den er fuld udvokset. Dette ved bl.a.. at justere gåturenes længde til hundens alder, samt begrænse hundens mulighed for: at gå op/ned af trappe på daglig basis, lave mange daglige spring op/ned, ingen hård og for langvarig fysisk træning, ikke hårdhændede lege med andre hunde. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på hundens stilling når den ligger ned. Ligger den i "frø-stilling" = bagudvendte bagben, er det vigtigt at justere hunden til en anden stilling, så hunden ikke overstrækker sine led og derved skaber slid. Dette både i fødekassen og fremadrettet. Der er altså en del dagligdags hensyn at tage, i hundes første til halvanden leveår, jft. at sikre knoglesundheden på sigt.
Både HD og AD lidelser kan være arvelige, men i høj grad også miljø. Nyere studier f.eks. omkring hofteledsdysplasi viser, at kun 20% opstår pga. arvelighed, mens hele 80% opstår pga. miljø. Fordi disse lidelser kan være arvelige er det er et avlskrav, at avlsdyrene får lavet en røntgen undersøgelse af hofte og albueleddene inden avl. Er der tegn på hofteledsdyspraksi eller Albueleddysplasi, må hunden ikke indgå i avl.
Avlsdyrene skal have HD: A, B eller C og AD: 0 eller 1 for, at må indgå i avlsarbejdet.
Gode kosttilskud som styrker knogler og led: ArthroFlex Omega 3, C-vitamin
Link til Dansk Kennelklub´s hundeweb jft. officielle avlskrav bl.a. også vedr HD- og AD-krav.
https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openPage/tjenester/avlsrestriksjoner/raseData.html?RAID=3120
Link til nyere studier vedr. hofteleds dysplasi:
PRA - Progressiv Retinal Atrofi PRA:
Er en nethindesygdom, hvor nethinden og dens synsceller i løbet af hundens levetid svinder ind og til sidst bliver hunden helt blind. PRA er arveligt. Sygdommen videregives kun såfremt begge avlsdyr har genet. Derfor skal mindst en af avlsdyrene være gentestet fri for sygdommen, så man har sikret sig at hvalpene ikke udvikler sygdommen.
Ekstra øjenhår (Distichiasis):
Distichiasis er ekstra øjenhår, der udvikles og sidder på indersiden af øjelågskanten og kan genere hornhinden i varierende grad. Distichiasis er en formodet arvelig sygdom. Arvegangen er ikke kendt. Lidelsen kan optræde hos alle racer, men ses hyppigere hos visse racer som fx samojede, amerikansk Cocker, engelsk cocker, tolleren mfl.
Symptomerne på distichiasis er kroniske tegn på irritation af øjet. Hårene kan være bløde og lange eller korte og stive. Hyppigt er det de korte og stive hår der generer hornhinden mest. Symptomerne er tåreflåd og hyppige blink, idet hårene irriterer øjet. I værste fald, kan der opstå hornhindesår, som følge af den konstante irritation. Sker dette bliver øjet rødt, slimhinden hæver op og dyret klør i øjet og bliver lyssky grundet smerter i øjet. Får hunden disse symptomer skal den til dyrlæge og have behandling. I avl skal mindst et af avlsdyrene være fri for sygdommen.
Menigitis som er hjerne- og rygmavshindebetændelse:
Der er forskellige årsager til, at hunde kan udvikle meningitis. Det kan skyldes en infektion opstået pga. vacciner, bakterier, parasitter, flåtbid, svampe, virus, men det kan også skyldes en fejl i hundens eget immunforsvar. I disse hunde, er det kroppens eget forsvarssystem, der går til angreb på kroppens celler og som forårsager betændelsen. Det kaldes for en auto-immun sygdom.
Der findes 2 arvelige typer. De kaldes i forkortet udgave: IMRD og SMRA. Da der er set tilfælde af disse 2 typer meningitis hos tolleren kaldes disse også tollersyge. Det er dog et meget fejlagtigt udtryk, idet mange andre racer også er disponeret for, de arvelige type meningitis bl.a. Berner Sennen, Beagle, Stabyhoun m.fl.
Symptomerne er de samme uanset årsagen til betændelsen. De kan opstå akut eller komme snigende hen over uger.
De klassiske symptomer på hjerne- og rygmavshindebetændelse vil typisk være feber, smerter, at hunden evt. står stille med stive ben som en savbuk, generel stivhed i nakke/ryg, halt på et eller flere ben, slingre/svimmelhed, stærkt udvidede pupiller med manglende lysrefleks, manglende appetit/opkastninger, virker fraværende/apatisk. Især når bakterier eller svampe er årsagen til meningitis, kan der opstå feber. Hundens opførsel kan være ændret. Det er ikke nødvendigvis alle symptomer der er tilstede, trods sygdommen. Meningitis er en sjælden sygdom hos hunde. De arvelige typer meningitis ses fortrinsvis hos hvalpe og unghunde 3 mdr. -2 år og hos hunde med svækket immunforsvar.
Behandling for hjernehindebetændelse er langvarig behandling med binyrebarkhormon. Prognosen for er generelt god og de fleste hunde oplever stor bedring efter 2-3 dages behandling. I enkelte tilfælde kan ses tilbagefald efter endt behandling som behandles med en ny kur med binyrebarkhormon.
Jeg er bekendt med at Åbyhøj Dyreklinik /Johan, Køge Bugt Dyreklinik/Jens Kai og Ålborg dyrehospital/ Hanne Slot skulle have stor viden om den arvelige meningitis.
SLE - Systemisk Lupus Erythematosus:
Det er en *auto-immun sygdom, som kan ramme forskellige organer og væv, og den er derfor svær at dianogsticere. Sygdommen angriber celler i flere organer eller specielle celler, fx. røde og hvide blodlegemer og blodplader. SLE kan give sig udslag i mange forskellige symptomer, fx. feber, træthed og ledsmerter. Det er også normalt med symmetriske hudforandringer i ansigtet. Symptomerne ved SLE kan let forveksles med smitte af Erlichia eller Borrelia via flåter.
Addisons syndrom - Hypoadrenocorticisme/Lavt stoftskifte):
Addisons syndrom er en *auto-immun lidelse i binyrebarken, der medfører nedsat eller ophørt produktion af livsvigtige steroidhormoner, der er nødvendige til regulering af blodets elektrolytter natrium og kalium. Disse hormoner spiller en stor rolle for blandt andet opretholdelse af både sukker- og mineralstofskiftet. Symptomerne er: - opkastninger - sløv hund og svage muskler - opkastning og diarré, evt. dehydrering.
En hund med Addison kan blive meget akut syg (Addisons krise), hvor blodcirkulationen i kroppen svigter. Der flyder ikke nok blod til hjertet, og hjertet slår langsommere. Den kan også få kramper. Hunden må straks behandles af en dyrlæge. Der findes en blodprøve (ACTH) som kan påvise sygdommen. Sygdommen kræver livslang behandling med binyrebarkhormon, og de fleste hunde trives fint med behandlingen. Uden behandling kan hunden ikke overleve i længden.
Hvad er en *auto-immune sygdom:
Det er en pludselig opstået fejl i immunforsvaret, hvor immunforsvaret fejlagtigt tror, det skal beskytte kroppen mod fremmede virus/bakterier og i stedet angriber kroppens egne celler. Man kan endnu ikke teste mod auto-immume sygdomme, da man endnu ikke ved, hvorfor disse sygdomme opstår hos det enkelte individ. Påvises en auto-immun sygdom må det pågældende individ ikke bruges i avl.
Helbred og sundhed:
Hundelort kan smitte:
En hundelort kan smitte din egen og andre hunde. Derfor er det umådelig vigtigt at alle vi hundeejere tager ansvar og samler vores hunds hundelort op og smider den i en affaldspand. En hund kan blive smittet ved kontakt med en inficeret hundelort og det kan dreje sig om både hjertelungeorm, Parvo virus, Giardia, Crytposporidier, spolorm og bændelorm. derudover er der den smitsom leverbetændelse som egentlig er en virus der spredes direkte mellem hunde, men den kan også spredes gennem kontakt med urin, afføring, spyt, madskåle og redskaber. Virus kan overleve i flere måneder i hundens omgivelser. Mennesker kan ikke smittes.
Men udover at vores hunde kan blive syge af en efterladt hundelort, så er det bare det bare almindelig pli, at man rydder op efter sin hund. Kan man ikke leve med den del af ansvaret som følger med at have hund så skal man undlade at anskaffe sig en.
Og ja- der er faktisk en lovgivning der, når den overtrædes, kan medføre straf i form af bøde. Det er Vejlovens §70 og Privatvejslovens § 98.
Gnaver inficerede omgivelser:
Leptospirose skyldes bakterieagtige organismer, kaldet leptospirer. Rotter, mus og andre gnavere huser ofte disse bakterier, som de udskiller i urinen. Smitten kan overføres til hunde, hvis de får kontakt med smittet urin eller urinforurenede omgivelser (stillestående vand, søer, vandpytter, mudder, jord, foder med mere). Sygdommen kan smitte mellem syge dyr og mennesker.
De første sygdomstegn viser sig cirka en uge efter at hunden er blevet smittet. De førstesymptomer er uspecifikke og ligner mange andre sygdomme med nedtrykthed, opkastninger og feber. Derfor stilles diagnosen typisk først senere i forløbet, hvor sygdomstegnene er mere udprægede som følge af skader på de indre organer. Udmattethed, gulfarvning af slimhinder og hud, muskelsitren, blodig diarré samt nyre- og leverskader, er almindeligt forekommende. Lungerne kan også angribes. I så fald vil hunden have åndenød og hoste, eventuelt kan den hoste blod op.
Hunden kan vaccineres mod leptospirose to gange med 4 ugers mellemrum og dernæst én gang årligt. Dette dog kun såfremt hunden færdes meget steder, hvor der er rotter. Ellers bliver det overvaccinering.
Årlige vaccinationer til din hund....sig nej tak!
Vaccinationer indebærer altid en risiko og kan være årsag til allergi, autoimmune sygdomme, krampeanfald og kræft som mulige bivirkninger. Vejledningen fra WSAVA'S (Verdenssammenslutningen af smådyrs-dyrlæger), er at man skal stoppe rutinemæssig vaccination, og kun vaccinere i det omfang at den enkelte hund er optimalt beskyttet imod de 3 smitsomme sygdomme kernevaccinen dækker som er: parvovirus, hundesyge og smitsom leverbetændelse. De andre sygdomme som der ofte også vaccineres imod er rabies, leptospirose og kennelhoste. Rabies bør kun gives hvis man skal passere landegrænser og ellers bør den og de 2 øvrige kun gives hvis det virkelig er meget nødvendigt...ellers bør de undgås.
Forskning viser at når en hund er vaccineret gennem hvalpe programmet med kernevaccinen har den opnået beskyttelse imod de 3 parvovirus, hundesyge og smitsom leverbetændelse, er hunden oftest fuldt dækket for disse sygdomme livet ud.
Det anbefales at man får sin hund titertester (blodprøve), pt. hvert 3 år for, at måle om den enkelte hund forsat er dækket af kerne vaccinen.
En titertest er på lige fod med vaccine dokumentation for at din hund er fuld dækket for de 3 sygdomme.
* Verdenssammenslutningen af smådyrs-dyrlæger er på niveau med World Health Organization/WHO, hvor fokus bare er menneskers helbred/sikkerhed.
Læs artikel her om vaccination/titertest
https://hunden.dk/nyheder/fra-magasinet-hunden-vaccination-og-titertest/67124
Loppe-/flåtmidler:
Pas på med loppe-/flåt-midlerne på jeres hunde/katte! Overvej meget grundigt hvorvidt du vil loppe-/flåtsikre din hund med de kontroversielle midler. De er alle baseret på nervegift. Det kan give alvorlige bivirkninger og forgiftninger. Tør du tage chancen?! Jeg vælger en mere alternativ løsning. Jeg bruger kokosolie som jeg fordeler lidt af i mine håndflader og kører ud i pelsen inden vi går tur i naturen. Når jeg kommer hjem bruer jeg en tæt metalkam som jeg reder pelsen godt igennem med. kokosolien gør at de får lidt færre flåter med hjem i pelsen og tættekammen tager dem der er kommer med hjem. Der kan dog fortsat være en enkelt der i ny og næ er sneget sig udenom og får sat sig fast. men vi er meget tætte med vores hunde, så vi opdager dem hurtigt og får taget dem af med en flåttang/koben.
Andre bruger kosttilskud: f.eks. som bukkehornsfrø ca. 1 tsk til en hund på omkring 10-20 kg. Dog må dette ikke gives ved parring og drægtighed. Til gengæld er det mæklefremmende hos tæven efter fødsel. Hunden kan komme til at lugte en smugle af karry ved brug af bukkehornsfrø.
Link til video med en hund som får et anfald pga. Bravecto:
Hvalpens mælketænder:
Når hvalpe fødes har de ingen tænder i munden, men når hvalpen er 8 uger og klar til at flytte fra opdrætteren er alle mælketænder voksne frem. De får typisk 28 mælketænder. Hvalpen vil i løbet af de første 4-7 måneder udskifte mælketænderne til de blivende og stærkere tænder. Under tandskifte klør hvalpens gummer. Man kan med fordel gennemvæde nogle trækketov med vand og give hvalpen disse frosne for, at lindre kløen en smugle. Hav altid solidt gummelegetøj til rådighed i hunden første leveår så den har noget solidt at tygge i.
Tilbageholdte mælketænder:
Når de blivende tænder tænder er på vej frem, så bliver mælketændernes rødder opløs af specielle celler i kæben. Det sker ind imellem at nogle hvalpe har en eller flere mælketænder sidde fast, selv efter, at de permanente tænder er brudt frem dvs. tilbageholdte mælketænder. De tilbageholdte mælketænder, kan skabe fejlbid hos hvalpen, da de permanente tænder kan blive skubbet ud i en forkert position. Problemet ses oftere ved mindre racer end ved større racer. Det kan være svært at se om din hvalp har tabt alle mælketænde. Få dyrlægen til at tjekke dette når din hvalp skal vaccineres ved 1 års alderen.
Hvordan behandles tilbageholdte mælketænder:
Tilbageholdte mælketænder bør trækkes eller opereres ud, for at hindere skader eller fejlbid på det permanente tandsæt. Dette sker under fuld bedøvelse, og det er vigtigt at dette gøres nænsomt og korrekt for at undgå skade på de blivende tænder..
Hvis de blivende tænder er blevet skæve pga. tilbageholdte mælketænder kan de i mange tilfælde rette sig selv, når den/de tilbageholdte mælketænder bliver revet ud og der kommer mere plads til de blivende tænder.
Knækkede mælketænder SKAL opereres ud!
Men hvorfor nu det....de falder jo ud alligevel!! det skal de fordi at hvalpen har smerter også selvom den ikke viser det. Derudover står der åbent direkte ned til de åbne nerver, hvor der kan samle sig skidt og bakterier i den åbne tand. Det betyder at der meget hurtigt kan opstå betændelse og tandbyld, som kan ødelægge anlæggende til de blivende tænder. Tandanlæggene til de blivende tænder ligger nemlig tæt op af mælketændernes lange rødder klar til at vokse ud gennem tandkødet.
1. Foto: En knækket mælketand så nerven er blottet.
2. Foto: Tanden er opereret ud.
3. Foto: Den knækkede mælketand er her lagt på gummen af hvalpen. hvis man kigger rigtig godt efter er der en tynd blå tus-streg på tanden. Den korte tap var det som stak ud af gummen og den lange tynde spids er den lange tandrod, som sad klemt inde imellem de blivende tandanlæg. Ser man igen rigtig godt efter kan man se den lille nerve som hænger ud af tandroden øverst oppe. Det viser med al tydelighed, hvor langt inde en eventuel betændelse ville skabe store problemer jft. det blivende tandsæt. Derfor er så umådelig vigtigt at en knækket mælketand bliver opereret ud.
4. Foto: Røntgen som viser hvor tæt det blivende tandsæt ligger på mælketænderne. Den tynde lange tand er den knækkede mælketand og de tykke er de blivende tandanlæg, der ligger gemt lige under tandkødet.
Det må din hvalp få at gnave i:
Den må ikke få hårde gnaveben før den har tabt alle mælketænder. Dette er overstået for de fleste hunde efter 6 måneders alderen. Vær derfor meget påpasselig med, hvad du giver din lille hvalp at gnave i til efter de blivende tænder er kommet frem.
Du kan give din lille hvalp: Kanin-/griseører, tørret kød, tørret strube og lign, samt de helt tynde gnaveben der er i tyndere end en lillefinger.
Behandling til din hund jft. tandproblemer:
Skulle uheldet være ude og din hvalp knækker en mælketand eller der opstår andre tandproblemer, så kontakt din dyrlæge. Eller endnu bedre; tag kontakt til Tandyreklinikken i Måløv som er specialist i alt omkring tandbehandling hos dyr. De har det rette udstyr og den rette specialuddannelse. Når der har været tandproblemer hos mine egne hunde bruger jeg altid dem. Jeg kører glædeligt 2 timer hver vej for, at sikre mig den bedste behandling til mine hunde og hvalpe.
Del siden