Ingen hvalpeplaner foreløbig!

Da Bella nu er blevet 8 år, udgår hun af avlsarbejdet. Tiden må vise, hvorvidt Alma egner sig til at indgå i avlsarbejdet. Det anbefales at hunde i mellemstor race tidligst indgår i avlsarbejde når de er 2 år. Dette af hensyn til, at de skal være fuldt udviklet, både i krop og sind. Alma kommer tidligst til, at indgå i avl, når hun er 3 år.

Grund-kriterier for valg af hanhund til Bella, da hun indgik i avlsarbejdet:

Når jeg udvælger hanhund er det med store overvejelser og stort forarbejde. Jeg bruger en del tid på at se på stamtavler, da jeg kun opdrætter race rene tollere. Jeg ser på, hvilke aner der er tilbage i slægtsleddene, hvorledes arter eventuelle tidligere hvalpekul sig, fra den pågældende hanhund, hvordan ser indavlskoefficinten ud, sundhedsundersøgelser, udstillingsresultater. Derudover ser jeg på  temperament, drive, exteriør mv. Der er umådeligt meget forarbejde inden den rette hanhund bliver valgt. Jeg ligger derudover stor vægt på, at hanhunden og Bella understøtter hinandens styrker og opvejer eventuelle svagheder hos hinanden.

I mit opdræt ser et ønsket match således ud:

Hanhunden er raceren og har stamtavle. Den er avls godkendt og har officielle bedømmelsesresultater. Hanhunden er arbejdsivrig i træning som lydighed/agility/spor/jagt eller anden træningsform. Han har udover et arbejdsivrigt træk også et gemytligt temperament, venlig overfor børn og ved hvornår den skal være i ro/være på. Hans grundlæggende træk er, at han ikke kører i overstress eller har ængstelige træk vurderet ud fra snak med ejer, egne observationer og evt. hvalpetest eller mentaltest. Max 50 cm høj. Han er testet FRI for CEA.

Bella (DK02727/2013) er 7 år. Bella er avlsgodkendt, arbejdsivrig, lærenem, opmærksom imødekommende, nysgerrig, og har et mildt og roligt temperament. Er meget interesseret i samspil med mennesker og andre dyr. Er glad for apportering, trækkelege og kan styre impulshandlinger og er enormt lydig. Der er trænet alm. lydighed, Rally-O, ringtræning og agility. Bedømt ved officielle udstillinger; Excellent med fine bedømmelseskritik´s. Bella´s sundhedsundersøgelser: HD: A / AD: 0 / PRA: FRI / DEN: normal / JADD Normal / CEA: Carrier (ikke dominant), Øjenlysning viser 1 enkelt hår uden gener for øjet.

For at en parring kan blive en realitet, mellem Bella og en hanhund, er det yderst vigtigt for mig, at hundene matcher på alle barometre, så vi har gjort vores bedste for at sikre et sundt avl. Er det ikke tilfældet, bliver der ingen parring mellem de pågældende hunde. Men såfremt jeg vurderer, at der er basis for et match, arbejdes der videre på, at forventningsafstemme og aftale de nærmere detaljer for en evt. parring. Derefter kommer ventetiden på løbetid og det rette tidspunkt for, at der kommer amoriner i luften. Og så er det bare at håbe på, at parringen giver gevindst og der kommer nogle små dejlige rødtotter ud af det efter 63 dages drægtighed.

For den intresserede hanhunde-ejer:

Jeg kan tilbyde:

En enormt engageret og grundig tæveejer/opdrætter. Jeg tilbyder naturligvis en skriftlig parrings-/hvalpeaftale, som udformes ud fra, hvad vi bliver enige om. De indgåede aftaler og beløb, er efter underskrift juridisk bindende for begge parter. De aftalte beløb, skal være betalt af tæve-ejer, senest 9 uger fra fødsel. Tæve-ejer er juridisk ejer af hvalpene, og står alene med alle udgifter, der er i forbindelse med hvalpene. Parring forventes at foregå hen over 2-3 gange, i dagene efter hinanden. Bella vil blive progesterontestet, så vi kender det nøjagtige tidspunkt for optimal parring.

Hvis det har fanget din interesse og din hanhund ikke har nået matadoravlsgrænsen, så kontakt mig gerne, også selvom vi ikke har annonceret søgning efter hanhund. Er din hanhund den helt rigtige, vurderer jeg på det givende tispunkt, om det evt skal blive aktuelt med et hvalpekul mere.

For yderligere indsigt af mit opdræt og værdier herfor, se evt. mere i facebook-gruppen: "Toller: Nordhaven´s tolling retriver". Hjemmesiden her og facebok-gruppen supplerer meget godt hinanden, og kan samlet give et bredt og levende indblik i mine værdier for mit opdræt….dette både gennem tekst, billeder og videoer.